Unika plantefarvet gardin. Gardinet er plantefarvet i vores værksted på Nørrebro med kraprod, rejnfan og indsamlet regnvand.
Udover at dekorere, fortæller gardinet historien om hvordan kasserede rester, kan blive til noget smukt og skabe værdi i dit hjem.
Gardinet er syet af Rahila og måler ca. bredde 214 cm. længde 312 cm. Det kan lægges op hvis det skal tilpasses dit vindue.
Ved vask af gardinet, anbefaler vi at dette gøres ved 30 grader.
OBS: Vær opmærksom på, at der ved indfarvning og brug af plantefarve opstår naturlige ujævnheder og forskellig fordeling af farven i overfladen. Dette betragter vi dog som en del af charmen, i en proces der ikke lægger op til det perfekte.
Bemærk at garvesyren giver nogle organiske lejringer, se sidste foto på bøjle.