Vi rykker ind på SMK på fredag d. 29. maj, og lørdag d. 30. maj rykker SMK ud til os
- Sammen med vores naboer TIL VÆGS og AKK
"Et hjem er mere end arkitektur, beton og mursten. Det er et sted for omsorg og fællesskab. Et rum, hvor hverdagen og dens samtaler, ritualer, glæder og sorger udspiller sig."
For hvad er et hjem egentlig - hvad vil det sige at føle sig hjemme? Og hvilken rolle spiller kunsten i vores hjem? Kan den få os til at føle os hjemme - eller måske det modsatte?
FREDAGENS PROGRAM (PÅ SMK)
Vi dækker op til et 18 meter langt fællesbord, hvor du kan komme og brodere optegnede madmotiver fra SMK's kunstsamlinger. Hummer, artiskokker, vindruer, østers.
Du kan også brodere på stofservietter, og samtidig vil vi læse små tekster om nogle af de madminder som kvinderne i værkstederne har med sig.
16.00-22.00 (non-verbal)
Broderi-workshop: I Tråd Med Verden
Mad er noget, der samler. Noget, der kan få os til at føle os hjemme – og til at føle hjemve. Sæt tråd til aftenens hjemlige madminder, når den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden inviterer til broderi-workshop.
17.30-17.40 og 20.30-20.40
Oplæsning: I Tråd Med Verden
Hør en række personlige tanker om hjem, hjemve og håndarbejde fra nogle af kvinderne fra tekstilværkstedet I Tråd Med Verden, der holder til i AKB Lundtoftegade.
På Scenen
Se hele programmet her.
LØRDAGENS PROGRAM (LUNDTOFTEGADE)
14.00-17.00
KOM OG VÆR MED TIL AT SKABE ET TEKSTIL FÆLLESVÆRK TIL LUNDTOFTEGADE
Hvilke ting forbinder du med dit hjem?
En kop kaffe, en plante, din sofa eller selve bygningen?
Kom ind i vores tekstilværksted og klip motiverne ud i vores tekstiler.
Vi guider dig i processerne og alle motiver vil til sidst blive broderet på et stort stykke tekstil der skal hænge i Lundtoftegade og fortælle hjemlige historier.
Det bliver en tekstil collage skabt i fællesskab med hjemmets historier som den røde tråd.
Se hele programmet her.

